Nye høns, hane og kyllinger

 

I det tidlige forår, kom der igen høns i (hønse) huset. En Araucana hane, 2 dværg Wyandotter, 2 lyse Sussex, 3 Maraner, og en enkelt Austrolorps.

For en måneds tid side, blev begge Sussex skruk. Her ligger den ene på en hylde i værkstedet, og ruger… Man venter og venter og venter..

Skruk1-201311

Til der kommer kyller.

De er ikke ret mange dage gamle, og er ude for første gang, under streng opsyn fra både moder skruk, og os. Med 4 katte, er det ikke det mest sikre sted at færdes som lille kylling.

Skrukken nød at komme ud og sandbade, hun stod helt på hovedet for at få det godt ind i alle kroge.

Skruk1-20132 Skruk1-20133 Skruk1-20134

Et billede af en af dværg Wyandotterne, de er bare så smukke.

 Høns20131

Og den stolte fader, som er sådan en god hane.

 Høns20132 Høns20133 Høns20134 Høns20135

Sokker af omhu og (g)uld

Kong vinter er her endnu. Billedet er ikke fra i dag, men en af dagene hvor der stadig var godt med sne, og sørme om vi ikke skal have sne i  nat igen.

Men smukt er det, der hvor vandet fryser til is, der hvor vand-pumpen stadig forsøger at holde et åndehul fri til fiskene.

Vinter0502201302

Vinter0502201301

 Det er som sædvanligt ikke nemt at tage billeder, når man har en kat i nærheden. Ixor har godkendt sokkerne, og mener at billederne med ham på er de pæneste!

Sokker af billigt garn nede fra den lokale brugs. Kommer der sjældent, og følte næsten jeg havde vundet i lotto den første gang  jeg kom derind, at de havde sat deres strømpegarn ned med 50%. Hvor heldig må man være? :)

De er faktisk strikket af to farver, selvom det kan være svært at se. En blå-mylder farvet garn, og den lidt mere farverige mylder garn, i striber af 8 omgange af hver.

Strik-0202201301

Strik-0202201302

Strik-0202201303

Strik-0202201304

Kilen bagpå, hvor jeg har taget ud, ser en del pænere ud i virkeligheden, måtte jo lige skynde mig at skyde et billede, uden kat..

Strik-0202201305

Regia Sock Yarn, måske sandstorm udgaven, er ikke sikker længere, sådan lidt Firestarter inspireret, ( find opskrift på Ravelry ).

Strik-0202201306

Strik-0202201307

Skønt garn foræret af Britt. Igen Firestarter snoninger. De passer næsten i striberne, det kan jeg nu godt lide.

Strik-0202201308

Strik-0202201309

Strik-0202201310

 

Lilla regnbue

Langt om længe her fra kanten. Et par sokker færdige, helt færdige! Det var lige før de havde taget strikkelysten fra mig, de er blevet strikket om og om og om, både pga at jeg absolut ville strikke fra tåen og op, selvom jeg ikke kunne huske hvordan, og fordi jeg ville have striberne skulle passe. Det resulterede i garn der ikke kunne trevles op i længere, da det er et´trådet garn, så en del gik til spilde. Striberne kom aldrig til at passe, de passer på den første del af foden, og så går det galt. Nå men de skal nok blive brugt til vinter, varme er de, og går helt op til knæet. Nu er jeg bare spændt på om forbandelsen fortsætter, og jeg finder dem som en filtet bold i vaskemaskinen efter vask :D

Garnet er købt ved Getknitted i england, og hedder Lang Jawoll Magic Degrade – Sock Yarn, desværre kunne jeg intet steds se at det var en´trådet garn, for så havde jeg aldrig købt det.

Samtidigt købte jeg de firkantede KnitPro strømpe pinde, de er meget dejlige at strikke med, jeg føler der er mere hold på arbejdet, og at jeg af en eller anden grund ikke spænder så meget, men indtil videre har jeg også knækket 3 stk, godt jeg købte to set ;)

Strik2608201201

Billedet er fra terrassen, af en af zink baljerne. Havde en masse underlige rester af sommerblomster, dem hældte jeg sammen i et glas, og fordelte i fire baljer, det bestemt ikke sidste gang jeg gør det, de har været så søde hele sommeren igennem, og stadig er der blomster på vej.

Strik2608201202

Strik2608201203

Lige et glimt af vandet i haven. Man må nyde det, når der er 5 minutters ophold i vejret. Fiskene gemmer sig, fiskehejren har været lidt for meget på besøg på det sidste…

Haven201201

Strik en skål

Den sidste weekend i Januar, havde jeg besøg af et par strikkepiger, det var enormt hyggeligt, og det satte lidt gang i min strikkelyst igen. Jeg fik bland andet et strikke kit,  strikke små skåle, der senere skulle filtes/valkes i vaskemaskinen. Se det var lige et projekt jeg kunne være med til.

Her er de fire skåle inden turen i maskinen.

Strik07-02-201201

Og efter. Jeg har så senere fundet ud af, at de er lige blevet filtet til de gode side, de skulle have været lidt større.

Strik07-02-201202

Strik07-02-201203

Der var hjælp fra Ixor til opvinding af garn.

Ixorstrik07-02-2012

Island

Den 3 august tog vi flyveren til Island, og med bil til Reykjavik.  Når man lander på Island, kan man starte med at sætte tiden to timer frem, det gør så at man først er sulten hen ved ni tiden :) Vores hotel var egentligt det meget centrale Skjaldbreid, men det var overbooked, så vi blev henvist til hotel Plaza, som ligger lidt tættere på Reykjavik havn. Det er et nyere hotel, som har værelser med udsigt over havnen, vi fik dog udsigt til en hvid væg, som var nabo bygningen, hvilket vi dog fik meget sjov ud af, når vi kom tilbage til hotelværelset om aftenen, at “the Wall” stadig var der!

Reykjavik er ikke en stor-by i den forstand, så alt er i nogenlunde rækkevidde på gå-ben. Gå-gaden blev vandret tyndt, og en del af de restauranter der ligger i nærheden af hotellet blev afprøvet. Vi var specielt vilde med “Tapas”, som vi var på den første aften, sammen med et Islandsk vennepar. Tapas er en lille hyggelig restaurant i kælder omgivelser, med små menuer i en´ menu. Bland andet fik jeg prøvet marineret Puffin, det var først bagefter at jeg fandt ud af at det var en søpapegøje (Lunde)  som har det kæreste udseende,  jeg havde spist, men den smagte nu godt.

Ellers vil jeg fremhæve Austur, Fish Market og Gata restarant i Reykjavik, som nogle af de bedste spise oplevelser, og måske give en lille advarsel mod La Primavera. Vi var naturligvis også på restaurant Perlen, som har en fantastisk udsigt, hele restauranten drejer rundt, jeg mener at det tog ca 2 timer at nå hele udsigten rundt. Og det bør nok være for udsigten at man kommer der ;)

Island 08-08-201116

Her er det kuplen af “Perlen”.

Selvom vi kun havde tre dage til sightseeing sammen, nåede vi både “the golden triangle” som består af Geisere, Gulfoss og Þingvellir. Og en tur syd på til Kerið Krateret, Mýrdalsjökull Gletscheren, og Skógafoss Vandfaldet. Og til slut, en dag i den blå lagune.

Dag 1.

Vi var selv kørende, så vi gjorde et stop på vejen.

Island 08-08-201117

Island 08-08-201105

Island 08-08-201106

Her havde vi en flot udsigt over Pingvallavatn. Og et lille byg selv projekt :)

———————

Island 08-08-201107

Þingvellir  ligger der hvor brudlinjen er mellem den nordamerikanske og den europæiske tektoniske plade. Man føler sig meget lille i disse omgivelser, eller måske burde jeg  sige også her i disse omgivelser, for hele den Islandske natur gør at man føler sig som en lille bitte ting i en gigantisk natur.

Island 08-08-201118

De ser så små ud klipperne på billedet, men der er altså laaangt ned.

————————

Island 08-08-201108

Hvis jeg husker rigtigt hedder denne Geyser Strokkur. Dette var et stort område med store og små Geisere, nogle var helt stilfærdige, dog livsfarlige at falde i, med vand temperaturer på kogepunktet, og så denne som med minutters mellemrum skød en søjle af meget varmt vand i vejret. Jeg tror dog aldrig jeg vender mig til lugten af Geiserne, lugten af rådne æg.

Island 08-08-201109

—————————-

Island 08-08-201110

Gullfoss vandfaldet er enormt frygtindgydende, de enorme kræfter der er på spil der, er slet ikke til at forstå. Men samtidigt utroligt smukt, og med det gode vejr vi havde (også) den dag, fik vi en smuk gåtur langs vandet, med alle regnbuens farver som udsigt.

Island 08-08-201120

Island 08-08-201111

Island 08-08-201119

Man bliver våd, selvom solen skinner.

————————

Island 08-08-201114

Der er intet underligt i at se får gå frit rundt på Island, og hermed mener jeg så frit at de kan gå helt ude på vejen, så der kommer man med 90 klm i timen, og så står der en flok får ved vejen. De virker nu ret trafik sikre, de er hurtige til at komme over vejen, mon de har lært lektien?

Island 08-08-201115

Dag 2.

Kerið Krateret

Krateret er fra en vulkan, det er et utroligt smukt sted. Krateret skulle være op til 55 meter dyb, og 270 meter over til den anden side.

Island 08-08-201121

Der var en lettere vej ned til bunden, men hvorfor tage den?

Island 08-08-201122

Island 08-08-201123

Island 08-08-201124

Island 08-08-201125

Island 08-08-201126

—————–

Island 08-08-201127

Her kan man lige ane Gletscheren Myrdalsjökulls.

Island 08-08-201128

Island 08-08-201129

Gletscheren er stadig dækket af en del aske, efter de store vulkan udbrud i 2010.

Island 08-08-201130

Vi havde bestemt ikke det bedst fodtøj på, til en gåtur på gletscheren, men det afholdt os ikke fra at tage en lille tur. Og mens vi stod der på isen, kom et ekspeditions hold forbi, med det helt rigtige udstyr, tøj, støvler og pig-sko bundet fast på deres såler. Men med deres kammerat humpende under armen, med en ordentlig flænge i buksebenet, og en bandage på.

Island 08-08-201131

Man føler sig lille.

Island 08-08-201132

Der er de mest fantastiske figurer i isen.

Island 08-08-201133

…………………….

Efter gletscheren, kørte vi igen op i landet, og kom forbi vandfaldet Skógar. Gullfoss og Skógar er to vidt forskellige vandfald, ikke at Skógar ikke er voldsomt, men det er smukkere på en eller anden facon.

Island 08-08-201134

Der er vildt mange trappetrin op til toppen, vi talte dem, men jeg kan desværre ikke huske resultatet, men har kunnet google´t mig frem til 382 trin. Så jeg var ikke bare målløs over udsigten, men også “åndeløs” over at komme op af trapperne.

Island 08-08-201135

Island 08-08-201136

Vi sad længe og kiggede på udsigten her.

Island 08-08-201137

Og så fik jeg jagtet lidt får, og fik da også taget et billede.

Island 08-08-201138

Dette er et billede taget nede hvor vandfaldet ender. Også her ligger der tynger af aske fra udbruddet i 2010.

Island 08-08-201139

…………………..

En af de sidste dage var jeg alene afsted, og besluttede mig for at tage på en hval tur. Der var mange der tilbød hval ture,  jeg valgte at tage med Elding,  et familie drevet foretagende.  Først fik vi set Puffin´s, altså sådan en som jeg havde spist først på ugen. Det var måske ikke den bedste tanke at have, når man stod og så på de små søde papegøjer, flyve rundt.

Jeg forsøgte ihærdigt at få et billede af de hvaler vi så, det var ikke som nogen måske forventer et stort skue af hvaler, men en ihærdig indsats af mandskabet, som først sejlede den ene vej så den anden vej, i håb om at forfølge en hval. Det var de små minkehvaler, eller som vi kalder dem vågehvaler, vi så. De var af og til oppe og snappe luft, inden de igen dykkede efter føde, og sådan en hval kan nemt være nede under vandet i 20 minutter, så man måtte være tålmodig. Men billederne er ikke blevet gode, man kan i det fjerne lige ane en plet i vandet, så jeg burde nok bare have nydt turen, i stedet for at have forsøgt at tage billeder. Så mit gode råd til dem der vil ud og se hvaler, nyd turen også selvom der ikke er ret mange hvaler, og tag godt med varmt tøj på :)

Island 08-08-201140

……………

Den sidste dag hvor vi var på tur sammen, var turen til den blå lagune. Vi tog ingen billeder inde i selve badet, selvom det er tilladt. Men her er billeder af hvordan vandet og området ser ud. Vandet er mælke agtig i farven, med et stærkt skær af lyseblå. Vandet er omkring 38 grader varmt, på 40 timer bliver hele “bassinet” filtreret på naturligvis af naturen. På bunden og på stenene ligger aflejringer af mineralerne fra vandet, som en stor del er af silica. Et stort hit var at smøre dette lidt fedtede stads i hovedet, og lade det tørre som en maske, og jeg kunne helt sikkert mærke en forskel på min eksemhud efter vi havde været der, den var mere smidig og blødere end den plejer. Men silica er ikke velegnet til håret, så man skal tage det alvorligt når de anbefaler en at putte deres gratis hårkur i håret, inden man går ud i bassinet. Med mindre man synes det er fedt, at have total vesterhavs frisure gange 20, de næste par dage.

Island 08-08-201141

Island 08-08-201142

Island 08-08-201143

…………

Et sidste lille pip fra turen. En af de ture jeg selv tog, var ind i butikken Fríða Frænka i Reykjavik. En genbrugs/ antik butik. Et skønt virvar af gamle ting, og hvor jeg fortrød at jeg ikke købte den gamle grønne vase jeg kiggede på, men ak hvis den nu var gået i stykker i flyverne på vej hjem.

Island 08-08-201104

Her stod naturligvis også et par gamle rokke, som nok aldrig blev til brugbar rok igen, men skønne er de at kigge på.

Island 08-08-201101

Island 08-08-201102

Island 08-08-201103

Island 08-08-201144

……………..

Det var lidt fra vores tur til Island. Lidt sjovt er det, at vi på intet tidspunkt har haft Islandske kroner i hænderne, at alt kan foregå med et visa kort i dag.

Lidt garn fik jeg naturligvis handlet, i en meget vel assorteret butik i gågaden, der kom en ordentlig portion Let Lopi med hjem i kufferten.. Smider lige et link til butikken her http://storkurinn.is/ .

………………..

Jeg glæder mig meget til at se Island igen en dag, forhåbentligt.

Igen lidt billeder af hvordan der ser ud her. Endnu engang ting der bare ligger, og har lagt i længe..

vamdrup2403201101

vamdrup2403201102

vamdrup2403201103

vamdrup2403201104

vamdrup2403201105

Nabo virksomheden, har åbenbart den fritids beskæftigelse at have bier. Så nu hvor foråret er på vej, har vi et massivt antal af bier i haven. Men det er da meget hyggeligt på en eller anden måde.. Man burde plante en æble træ´s plantage her, med alt det plads der er, og så bierne til at bestøve, den rene idyl,,, bortset fra diesel dunsten fra naboen til den anden side…

vamdrup2403201106

Striber

Sjovt nok keder det mig ikke endnu, at strikke sokker. Koncentrationen er der ikke rigtigt for tiden, til at strikke andet, men jeg håber det snart kommer igen. Der er en del der ligger og venter..

Begge par er strikket af rester. Det lilla/ grå par er til mig selv, og det blå/ limefarvet er til en veninde, og bedre sent end aldrig ik!? :D

strik2303201101

strik2303201102

strik2303201103

strik2303201104

En tur mere, og seks høns mindre

Lidt flere billeder fra grunden her. Jeg bør måske lige tilføje at grunden,  i sin tid er blevet brugt af et nedbrydnings firma, så her ligger altså alt, alt fra toiletter til døre, vinduer og tagsten, og meget meget mere.

vamdrup1403201101

vamdrup1403201102

vamdrup1403201103

vamdrup1403201104

vamdrup1403201105

vamdrup1403201106

vamdrup1403201107

vamdrup1403201108

vamdrup1403201109

vamdrup14032011010

Og så et billede af et spor, et spor af en jæger. En jæger der har taget næsten alle vores høns og hane, der er kun en enkelt høne tilbage.spor15032011

Nu ved jeg jo godt hvordan et katte pote aftryk ser ud, og jeg er faktisk lidt ked af at sige det, men det ligner nu ganske godt. Aftrykket er afsat på et vindue, dyret har sat af på vinduet på vej ned ad ruden, derfor vender det “forkert”. Men tager katte høns, det er jo et nemt bytte, og her snakker vi jo ikke om en tam kat, men en vildt levende kat, som til tider sikkert ikke har ret meget mad, men ligefrem en høne, rettere sagt 5 høns og en hane. Alle hønsene var slæbt væk, men hanen lå til dagen efter, men så var den også væk.

Vi har også tænkt mår eller mink, men deres spor er ikke så runde i faconen. Det ville ellers passe fint på vores æggetyv, at det var en mår/mink, da vi med sikkerhed ved at der er blevet stjålet æg, enda et af de plastik æg jeg havde købt, for at få hønsene til at ligge deres æg steder vi kendte til, var væk en dag, jeg håber så sandelig at det har sat sit på tværs.

Den sidste høne er ked af det, den savner selskab, og det er da også meningen at der skal nye til, vi ville bare så gerne have fanget udyret først. Så jeg ber´ til, at den snart går i fælden der er sat op.

Strik af eget garn

Lidt sideløbende med strømpe strikning og valkning af taske, har jeg slået masker op i mit eget garn. Der ligger for mit vedkommende mange tanker bag, når jeg bruger det garn jeg selv har lavet, der er mange timer i det, og det skal bruges med omtanke.

Jiutepec cardiganen, har længe været en drøm at komme i gang med, men har desværre ikke haft råd til det originale garn i Noro. Garnet her er en del tyndere, så der måtte fifles med maske antal, nu må jeg se om jeg kan få resten af opskriften til at passe til garnet.

Strik14032011