Kategoriarkiv: 12 projekter på ravelry

Bella´s La Push hat

Og nej det er ikke en lampeskærm..

Jeg har forsøgt at skrive mine notater ned til Bella hatten. Den grå her er blevet lige lang nok, men forsøg dig frem :)

Heakle0601201001

Heakle0601201002

Heakle0601201003

Bella´s La´Push hat, på dansk.

Dette er mine notater til hatten. Sådan som jeg har hæklet den. Jeg har både hæklet i dobbelt Tove garn fra Sandnes, og dobbelt Gotlænder garn fra Dansk Pelsuld, efter min mening var det det sidst nævnte garn, der fungerede bedst. Det bør være en uld der er fast i det, for at få det rigtige look.

Jeg har brugt hæklenål nr.4, til et hoved mål på ca. 55 cm. Målet kan øges ved at bruge en større hæklenål, eller at øge stangmaske antallet i mellem de lodrette ”riller”.

De lodrette og vandrette ”riller” bliver lavet med reliefstangmasker.

Reliefstangmasker hæklet forfra ned om stangmasker fra foregående række.

Reliefstangmasker hæklet bagfra om stangmaskerne fra foregående række.

Alle de steder hvor der er hæklet stangmasker, er de hæklet helt ned i det store mellemrum mellem sidste rækkes stangmasker.

—————————————————-

Slå en maske op, hækl 2 luftmasker, saml dem til en ring.

1.Hækl 12 stangmasker ned i hullet.

2. *Hækl 2 Reliefstangmasker hæklet forfra ned om stangmasker fra foregående række, derefter en stangmaske i næste *, fortsæt sådan ringen rundt. I lat 6 gange. Så du har delt cirklen ind 6 ”felter”.

3. *Hækl en Reliefstangmaske, hæklet forfra ned om de to foregående reliefstangmasker. Hækl en stangmaske ned på hver side af stangmasken på forgående række, derved øges der med en stangmaske i mellem reliefstangmaskerne, så der nu er to*, fortsæt sådan ringen rundt.

4. *Hækl en Reliefstangmaske, hæklet forfra ned om de to foregående reliefstangmasker. Hækl en stangmaske ned på hver side af de to stangmasker, på foregående række, derved øges der med en stangmaske efter reliefstangmaskerne, så du nu har tre*, forstæt sådan ringen rundt.

5.6.7.8.9. Fortsæt med at hækle de lodrette reliefstangmasker, hæklet forfra ned om reliefstangmasker fra foregående række, de steder hvor der i forvejen er det, og øg med en stangmaske i efter reliefstangmaskerne, ligesom på runde 3 og 4. Indtil du har 8 masker i mellem reliefstangmaskerne.

10. *Hækl en Reliefstangmaske, hæklet forfra ned om de to reliefstangmasker fra foregående række. Hækl 8 Reliefstangmasker hæklet bagfra om stangmaskerne fra foregående række.* Fortsæt sådan runden rundt.

11. *Hækl en Reliefstangmaske, hæklet forfra ned om de to reliefstangmasker fra foregående række. Hækl en stangmaske ned på hver side af de 8 stangmasker, på foregående række, derved øges der med en stangmaske efter reliefstangmaskerne, så du nu har 9 stangmasker*, forstæt sådan ringen rundt.

( hvis du ønsker mere vide på din hue, kan fortsætte med at øge til det ønskede antal stangmasker efter de to reliefstangmasker. )

12.13.14.15 *Hækl en Reliefstangmaske, hæklet forfra ned om de to reliefstangmasker fra foregående række. Hækl 9 stangmasker hen *, forstæt sådan ringen rundt.

Jeg har hæklet 6 runder med stangmasker efter reliefstangmaskerne der danner den vandrette ”rille”, inden jeg igen laver en runde med den vandrette rille (” Reliefstangmasker hæklet bagfra om stangmaskerne fra foregående række”). Vær opmærksom på at de lodrette reliefstangmasker vil dreje mod den ene side efterhånden, fordi der hækles rundt og rundt. Dette kan ungåes ved, på hver anden omgang at hækle den første stangmaske, ned i hullet lige efter den lodrette reliefstangmaske, og på hver anden omgang at hækle ned i nummer to hul efter den lodrette reliefstangmaske, husk dog at der stadig skal være 9 stangmasker ( eller det antal der skal til, til den ønskede størrelse )

16. *Hækl en Reliefstangmasker, hæklet forfra ned om de to reliefstangmasker fra foregående række. Hækl 9 Reliefstangmasker hæklet bagfra om stangmaskerne fra foregående række.* Fortsæt sådan runden rundt.

Hækl 6 runder med som række 12, og en omgang som række 16. Den sidste maske på denne omgang har jeg lavet som en halv stangmaske, og lukket omgangen med en kædemaske ned i den først reliefstangmaske.

Huen skal vaskes, og spændes ud. Jeg har brugt en urtepotte :)

Sig endelig til, hvis du finder fejl.. Det er ikke ment som en egentlig opskrift, men vil gerne have rettet evt. fejl.

Silke tørklædet

Så er både Julen og Nytåret godt overstået. Det er såmænd gået stille og roligt, ingen vilde fester eller tømmermænd.

Jeg har som så tit før overvejet at få afsluttet nogle af de projekter, der har ligget i hjørnerne i en tid. Det må være mit vane-nytårs fortsæt, hvis man kan kalde det det. Lad os nu se hvor længe det holder denne gang..

Men jeg fik da fikseret det silketørklæde, som har lagt siden Juli måned. Det har en god størrelse, og skal nok blive brugt meget i den her kulde. Desværre er farverne løbet sammen nogle steder.

silkefarve0301201001

silkefarve0301201002

Mit første håndarbejde i år, er denne hat, som jeg har haft lidt et hyr med, at få som jeg ville have den. Hatten er den hat som Bella har på, på La Push stranden i Twilight, og selvfølgelig lå opskriften på Ravelry. Så var det bare lige mig der skulle til at forstå hvad der står i en engelsk hækleopskrift.

Jeg fandt to opskrifter, en der er starten fra toppen, og en der startes i kanten forneden. Hvis den skal være magen til den som Bella har på i filmen, skal den startes fra toppen, hvilket efter min mening også er langt det nemmeste. Den er hurtigt lavet, hvis man ikke som jeg trævler op igen og igen. Først fordi jeg ikke synes at hatten blev tæt nok, der var for meget mellemrum mellem stangmaskerne. Efter nogle forskellige forsøg med forskellige størrelser hæklenåle, og garn typer, kom jeg frem til to tråde Tove garn fra Sandnes, noget der lå på lageret, og hæklenål nummer 4. Hvor der i opskriften er hæklet 5 omgange inden “rillen” bliver hæklet, har jeg hæklet 6 omgange, for at den kan nå lidt ned over ørerne. Jeg er stadig ikke helt tilfreds med resultatet, så jeg påbegynder nok en til, måske med en tråd Tove, og en tråd Alpaca. Da jeg ikke har fulgt nogle af opskrifterne slavisk, vil jeg ikke linke til dem, måske ligger jeg mine egne notater herind, når nummer to er færdig.

Først et billede af hatten fra filmen, Bella har den ikke trukket ned over ørerne som jeg har.

Bella hat

Og beklager billederne, men jeg er ikke den fødte hatte model.

Strik0301201001

Strik0301201002

Der er brugt 75 gram garn til den.

November og december strik

Jeg er lidt bagud med at vise, hvad jeg har strikket i november og december. Lidt har jeg da lavet. I november blev jeg færdig med noget der ligner en Miyake, den er dog  strikket uden opskrift. Den er allerede blevet brugt meget. Og selvom den var død kedelig at strikke, kunne jeg godt finde på at lave en til. Jeg startede på vesten i april måned, så endnu et klap på skulderen må være, at jeg har fået færdiggjort en UFO.

Strik1812200901

Mit december projekt er mit “halve kongerige”. Dog en let ændret udgave. Jeg kunne ikke lide takkerne på den originale opskrift, så jeg lavede min egen udgave. Og jeg må sige, jeg er faktisk helt stolt, og elsker resultatet. Garnet har jeg selv farvet tidligere på året. Sjalet er strikket i dobbelt garn,  70% Baby alpaca, 20% Silke, 10% Cashmere. 100 gr = 1200 meter, det er utroligt lækkert og blødt. Første gang det blev farvet, blev det farvet med kool aid, som er en form for pulver saftevand. Det dufter meget stærkt, sødt, og man kan næsten få det i alle regnbuens farver, hvordan man mon ser ud indvendig når man drikker det? Men efter at det havde hængt til tørre i solen, var det blevet grønt flere steder. Så anden gang jeg farvede det, blev det gjort med cushing dyes, det meste af det grønne blev dækket, men garnet var stadig i forskellige nuancer, hvilket irriterede mig lidt. Nu er jeg bare så glad for det, der er en dybte i farverne, der gør mig glad, og det dufter stadig svagt af kool aid, uhm :) Jeg mener jeg startede på sjalet i maj måned, så det her er også en UFO der er færdig.. Hvor mange der stadig ligger i skabet fortæller jeg ikke!

Strik1812200902

Strik1812200903

Sok amok vol. 2

Det går videre med sokkerne, indtil alt,,, eller næsten alt sokke garnet er væk. Nogle rester vil der vel altid være ;) Og det Arwetta garn jeg har liggende, som skulle bruges til sokker, vil jeg bruge til noget andet, synes slet slet ikke det egner sig til sokker. Ud over sokkerne, strikker jeg på en klokke trøje til min svigermor, men mine arme kan ikke holde til at strikke på det mere end en halv time om dagen, så det går langsomt fremad.

Første par i er Mayflower, med Aloe Vera. Måske ikke de bedste farver. Men synes stadig godt om garnet.

strik3110200901

Andet par, er i Sisu fra Sandnes. Et par nøgler jeg fik af Eg, fra Hobbynettet. Det er en meget blødt garn. Og i skønne farver.

strik3110200902

Tredje par. Er en blanding af rester, Sisu fra det lilla par. Og Mayflower med Aloe Vera. Jeg har stadig rester af både Sisu´en, og den lilla Mayflower. Så der kommer flere lilla striber på et tidspunkt.

strik3110200903

Fjerde par. Et nøgle Drachen Wolle, som jeg fik ved Birgitte, fra Hobbynettet. Jeg har været lidt en klovn ikke at have taget billeder af nøglet inden det blev vundet op. For sådan umiddelbart skulle man tro at farve rapporterne ville være lidt længere, men det er de ikke. Men jeg elsker disse sokker, både garnet og farver. Og når jeg engang må farve lidt sokke garn igen, skal jeg forsøge at lave noget der ligner. Lige nu må jeg ikke farve, ikke så længe jeg har andet sokke garn at strikke af, puha hvor kan man være hård ved sig selv.

strik3110200904

Femte par. Er strikket i Regia. Det er dejligt garn, som alt deres sokkegarn. Dog synes jeg Drachen Wolle vinder, når man skal strikke snoninger i det. Og hvor ville jeg gerne prøve mig med et par sokker i Wollmeise garn, men det lykkes mig nok aldrig at få fat i noget af det.

strik3110200905

Tvillinger

To styk af samme model. Begge i Rowans dejlige Summer Tweed. Det har været et dejligt garn at strikke i, og kunne nemt overtales til at købe garn til en til, (selvom jeg næsten har strikket den lilla 3 gange, af forskellige årsager) og når der nu er lidt bomuld i, regner jeg med at det holder faconen bedre end rent silke.

Modellen hedder Tøffel Cape, og var i en lille strikkebog i Hendes Verden i foråret.

Jeg har lavet lidt forandringer, i forhold til opskriften. Bland andet kunne jeg ikke få nok plads i ærmerne, så har valgt at lukke 6 masker af under ærmet, det hjalp. Og et råd jeg fik inde på Ravelry, var at strikke et knaphul i , i stedet for en trense til knappen, og det fungerer fint.

Billederne er lidt matte i farven, var lige ude og tage billederne, mellem to regnbyger.

strik3108200901

strik3108200902

strik3108200903

Keramik (racu) knappen er en dem jeg selv har lavet. Den har været med i vaskemaskinen, og lever endnu. :)

strik3108200904

Det var mit august projekt. Begge strikket af lagergarn, dog måtte jeg bestille et nøgle af hver farve, da jeg ikke havde nok. Lidt heldigt, at de stadig kører med de samme farver.

Klokker

Med hiv og sving fik jeg Klokke trøjen færdig. Efter at have startet den røde op, som forsøgskanin, begyndte jeg på den grå her. Den skulle have være færdig til det bryllup vi skulle til, men det nåede jeg simpelthen ikke. Mine arme gav op, det er enormt tungt at side med, og måtte holde en hel uges strikke pause. Men en halv time her, og der, og den blev færdig alligevel :)

Mit forsøg på selv at tage billeder af den gik ikke helt godt, og måtte vente til kæresten kom hjem, så han kunne tage billederne, jeg beklager kvaliteten.

Jeg har haft lidt sjov med hvad trøjen skulle hedde. Det er nok bare min humor der er sort, eller dårlig, for da jeg havde kaldt den røde for forsøgskanin, og begyndte at omtale denne som Klokker, kom mine tanker ind på kanin klokker, meeeen den går nok ikke :D

Som lovet ved den røde, ville jeg ligge mine notater ud. Og det gør jeg så, med det men, at det er NOTATER, og ikke en reel opskrift. Den er strikket, og passer på mig. Men med mine notater , kan du måske lave trøjen så den passer dig, hvis du skulle blive fristet.

klokke01

klokke02

klokke03

Klokke trøje.

Brugt ca 9 nøgler Paris, og 6-7 nøgler Cotton viscose fra Garnstudio.

Vil tro den er en størrelse Medium.

Jeg har ikke lavet trense eller knaphul, men dette kan selvfølgelig gøres. Jeg strikker lidt løst, så måske skal den en halv eller hel pind op..

Ærme :

( PÅ ALLE PINDE , FØRSTE OG SIDSTE MASKE, PÅ RETSIDEN STRIKKES RET, PÅ VRANGSIDEN VRANG)

Slå 39 masker op på pind 6, skift til pind 4,5.

1 pind. Ret (vrangsiden)

2 pind. Vrang

3 pind. Ret

Begynd klokker:

4 pind. 1 ret, 1 vrang, * slå 7 masker op, 2 vr sm, 2 vr*, gentag fra * til * pinden ud.

5 pind. Strik vrang over de opslåede masker, ret over resten.

6 pind. Strik ret over de opslåede masker, vrang over resten.

7 pind. Som pind 5

8 pind. Som pind 6

9 pind. Som pind 5

10 pind. Som pind 6

11 pind. Som pind 5

12 pind. Som pind 6

13 pind. Som pind 5

14 pind. 1 ret, 1 vr, * 2 dr ret sm, 3 ret, 2 ret sm, 3 vr * gentag fra * til * pinden ud.

15 pind. 1 vr, 2 ret, * 5 vr, 3 ret *, gentag fra * til * pinden ud.

17 pind. 1 vr, 2 ret, * 3 vr, 3 ret *, gentag fra * til * pinden ud.

18 pind. 1 ret, * 2 dr ret sm, træk næste ret maske over den der lige er strikket, 3 vr * gentag fra * til * pinden ud.

19 pind. 1 vr, 2 ret, * 1 vr, 3 ret *, gentag fra * til * pinden ud.

20 pind. 1 ret, resten vrang

21 pind. 1 vr, resten ret

22 pind. 1 ret, 3 vr, * slå 7 masker op, 2 vr sm, 2 vr *, gentag fra * til * pinden ud. ( ved sidste klokke, 2 vr sm, 1 ret )

Dette er begyndelsen til anden række klokker. Strik 3 rækker klokker i det hele på ærmet. Lad arbejdet hvile, og strik et ærme magen til. (Ærmerne og kroppen stoppes, når man har strikket vrang pinden, henover de færdige klokker. Når kroppen er færdig skal ærmerne sættes på arbejdet, og strikkes færdig samtidigt.)

Krop:

( Hele vejen op, vil kantmaskerne skulle strikkes sådan, på retsiden 2 ret i begge sider, på vrang siden 1 vr, 1 vr løs af med tråden foran arbejdet (ind imod dig) og omvendt til slut på pinden.)

Slå 111 masker op på pind 6, skift til pind 4,5.

1 pind. 2 vr, ret , 2 sidste masker vr ( vrang siden )

2 pind. 2 ret, vr, to sidste masker ret

3 pind. 1 vr, 1 løs af med tråden foran masken, ret pinden hen, 1 løs af med tråden foran masken, 1 vr

4 pind. 2 ret, 2 vr, slå 7 masker op, 2 vr sm, 2 vr*, gentag fra * til * pinden ud. 2 kantmasker ret.

Strik klokker på kroppen, som på ærmerne, 3 rækker.

(Ærmerne og kroppen stoppes, når man har strikket vrang pinden, henover de færdige klokker. Når kroppen er færdig skal ærmerne sættes på arbejdet, og strikkes færdig samtidigt.)

26 klokker på kroppen. Min fordeling;

12 til ryggen

14 til forstykke, 7 på hver side.

Samling af krop og ærmer.

Sæt 2 masker på en sikkerhedsnål ( lad disse masker hvile ), i begge sider af ærmet.

Strik fra kroppens vrang side, hen til 6- 7 klokke, sæt 4 masker på en sikkerhedsnål ( lad disse masker hvile ), strik ærmet på kroppen, der hvor ærmet møder kroppen, strik 2 masker sm i begge sider. Sæt det andet ærme på, på samme måde i den anden side.

Der skal strikkes en række klokker mere, henover både krop og ærmer. Det kan være nødvendigt at lave indtagninger der hvor ærmet møder kroppen, for at få klokkerne til at følge mønsteret.

Hals:

Efter sidst klokke række.

1 pind. Strik fra vrangsiden, ret, * 5 m, 2 ret sm * gentag fra * til * pinden ud.

2 pind. Strik 7 masker, sæt en maskemarkør, strik hen til der er 7 masker tilbage på pinde, og sæt en maskemarkør, vend

3 pind. Første maske løs af, strik vr, indtil 3 masker før maskemarkør, sæt en maskemarkør, vend.

Fortsæt med at strikke frem og tilbage, og undlade at strikke 3 masker med, på enden af hver pind. Husk at tage den først maske løs af, efter du har vendt.

SAMTIDIG.

4 pind. * Strik 10 masker, 2 masker sm * gentag fra * til * pinden ud.

7 pind. Strik ret fra vrangsiden, samtidig * 10 masker, 2 masker sm *, gentag fra * til * pinden ud.

8 pind. Ret

9 pind. 1 løs af, 3 vr, * 2 vr sm, slå om * gentag fra * til * pinden ud.

10 pind. Ret

11 pind. Ret, * 10 masker, 2 masker sammen *, gentag fra * til * pinden ud.

12 pind. Ret

13 pind. Vrang

14 pind. Ret, * 5 masker, 2 masker sammen *, gentag fra * til * pinden ud.

15 pind. Vrang

Bliv ved med pind 14 og 15, til der er ca 3 masker tilbage oppe i nakken.

Klip tråden.

Begynd fra vrangsiden på venstre forstykke.

Strik ret over alle masker, samtidigt strikkes maskerne sammen, der hvor der er vendt efter 3 maske. Dvs. * 1 ret, 2 ret sm *, gentag fra * til * pinden ud. (IKKE DE FØRSTE OG SIDSTE 5 MASKER)

Luk af med hjælp fra en hæklenål, så kanten bliver pæn.

Til slut sy ærmerne sammen, og hæft alle ender.

Voila , klokke trøjen er færdig.

Der var en, der var to, der var tre..

Når man sidder på sin flade, er der masser af tid til at strikke.

Først blev den hæklede kjole færdig til brudepigen. Men halsen var als for stram, og hun var blevet blå i hovedet, hvis hun skulle have haft den på. En ommer`, så et nyt bærestykke måtte der til. Nu passer halsen, men modellen er ikke god, den sidder som en sæk kartofler.

strik0306200901

Fluks købte jeg opskriften på Elvira, en af Rasmilla opskrifterne. På lager lå der lidt Kick, halv bomuld og halv acryl, det måtte være godt til en sommer kjole. Garnet er jeg bestemt ikke vild med, synes det har en underlig kvalitet, er for løst spundet, det splitter meget når jeg strikker med det, så det køber jeg ikke igen. Opskriften, og modellen er super, er dog ikke vild med hulmønsteret der går ned gennem kjolen. Og den blev lige lidt stor nok, til det lille puds. Så om igen..

strik0306200902

strik0306200903

Bærestykket er det samme som på Elvira´en, men så er der strikket vrang riller ind i mellem, og taget ud i vrang, så de bliver bredere jo længere man kommer ned på kjolen. Mønsteret fra bærestykket er gentaget til slut på kjolen. Garnet er merciseret bomuld, som den første også er lavet i. Enda garn fra lageret.

strik0306200904

strik0306200905

Endelig er jeg tilfreds. Farven er god til lille Catharina. Alle gode gange tre..

Feather and Fan Comfort Shawl

Fra spindefibre, til garn, og nu til sjal. Det er det første hjemmespundne jeg selv har strikket af.

I stedet for at strikke Morning Surf Scarf, blev det til Feather and Fan Comfort Shawl. Begge op skrifter kan findes på Ravelry.

Selvom det til sidst var nogle laaange omgange, kunne jeg næsten ikke ligge det fra mig, jeg skulle lige se hvordan farverne vekslede i den næste stribe.

Dette bliver mit maj projekt, i Ravelry gruppen, 12 projekter på et år.

strik2005200901

strik2005200902

strik2005200903

strik2005200904

Topstykke

Færdig er min første Geilsk model. Det blev til Topstykket. Den har været sjov og nem at strikke.

Kittet købte jeg på Håndarbejds messen, i Vissenbjerg. Mange andre af hendes modeller fristede, men jeg nærede mig. 

Den næste er der alledere købt garn til, vil prøve at strikke den i shetlands uld fra BC garn.

strik09141

strik09152