Vi har haft travlt de sidste par dage. Morten har haft fødselsdag, der har været gæster, vi har gjort klar, bagt, og lavet mad. Nu er det hele ryddet væk. Og jeg hygger mig med at strikke påske harer.
De skal filtes i vaskemaskinen, jeg er lidt spændt på resultatet. Men indtil videre er der kun en færdig. Jeg havde tre nøgler garn, der går ca. et nøgle til en hare.
Garnet er noget gammelt noget fra Kvickly, det har nok lagt på lager i minimum 10 år, så det er helt nostalgisk at strikke af det, men også skønt at få endnu et hul i en af garn-kasserne.
Der var ikke megen aktivitet ude i haverne omkring os, men vi hyggede os, og solen kiggede frem ind i mellem. Mit møllehjul af en julekrans blev pillet ned i dag, den har mistet lidt af sin glød, men egentlig synes jeg ikke den så særlig tør eller kedelig ud, men der trænger til at komme noget nyt op, måske noget påske pynt.
Duft geranierne har stået ude hele vinteren, de har ikke været dækket af, og troede der skulle nye til. Men da jeg brækkede en gren af, var den grøn inden i.
Nu er de klippet ned, og så får de da lige en chance. Og hvor de da dufter, også selvom de næsten ser døde ud. Det kommer til at undre mig lidt hvis de har overvintret, de har ikke været dækket til, og koldt har det da været.
Mine tulipaner jeg satte sidst i november, er på vej op, glæder mig til at se farverne. Jeg satte også en del nye tulipaner i mit surbundsbed, de titter også op, jeg kan overhovedet ikke huske hvilke slags jeg har sat der, det bliver en overraskelse.
Krydderurterne har også klaret det fint, selvom de heller ikke har været dækket af. Indtil videre er det citron melisse og verbena der er på vej op.
Vi har tre fugle kasser i haven, de hænger alle tre på stolperne til mine højbede. Måske burde vi sætte to af dem andre steder hen, da der kun er en af dem der bliver beboet. Men på den anden side, så bruger de dem alle sammen om vinteren, i ly for vind og vejr.
Jeg har lært at fugle kasser skal tømmes om tidligt om foråret, nu håber jeg ikke det er en skrønne. Den gamle rede er blevet fjernet, og kassen fejet ren. Denne kasse er blevet brugt af et musvit par. Det er utroligt at se deres fine byggeri, katte pels er en af de faste byggematerialer her på matriklen.
I en af de andre kasser mødte dette syn mig. Det har været en hård vinter, også selvom man har en kasse at gemme sig i.
Nu er det ikke nogen pris jeg har vundet, men garn jeg har vundet op. Der lå efterhånden en ordentlig bunke, for det er ikke min ynglings beskæftigelse at vinde garn op. Og aller helst vil jeg have det med ud i haven, for det fnulrer sårn, men det er lige koldt nok endnu.
Der var ti nøgler super soft garn fra Holst, som skulle vindes i fed, vaskes, tørres og vindes til nøgler igen. Lidt hjemmespunden ved ikke hvad uld, noget jeg har fået, men gætter på noget gotlænder. To nøgler farvet lace garn, der er altså 1200 meter i sådan et nøgle, så det var de store armbevægelser der blev brugt, kunne næsten komme i tanke om at bede julemanden om et elektrisk krydsnøgle apparat (til ekstra store nøgler).
Mit “øjne” garn er færdig. Det har været sjovt at lave, det var en lang proces, men bestemt det hele værd. Det var lidt et forsøg sådan som det blev vasket, i meget varmt vand, og skyllet i meget koldt vand ( stående i en spand ved siden af ), det filtede slet ikke, men er blevet blødt og lækkert. Af vandet blev øjnene lidt tunge, og havde hevet lidt i tvindingen, så da jeg vandt garnet op, nålefiltede jeg lige øjnene lidt fast til garnet, så jeg er sikker på ikke at miste et øje undervejs. Nu skal det bare strikkes, et smalt halstørklæde, tror jeg.
Det halve kongerige jeg strikkede i december, har været et hit, jeg har brugt det rigtigt meget. Og vil gerne strikke et til, i samme garn, bare i helt andre farver. Der lå nogle bundter af garnet på lager, og gik i gang med at farve. Meningen var at jeg ville have to tråde, en tråd grå, og en tråd i grå, hvid, og meget sart gul. Men sådan blev det ikke, den grå havde en tendens til at blive grøn og rød nogle steder, og den tråd der skulle have flere farver, blev grøn fordi den gule trak op i den grå. Efter flere forsøg, måtte jeg ud og handle mere af garnet, heldigvis var der en der havde noget liggende på lager hun kunne undværre.
Denne gang dyppede jeg garnet ned i beholdere med farve, i stedet for at påføre det direkte. Det burde jeg have kunnet sige mig selv, at det var måden at gøre det på, men ja af skade bliver jeg ( måske ) klogere. Den grå fik en ordentlig omgang farve mere, og har dækket noget af det grøn/røde skær, men når det bliver strikket sammen med den anden, kommer det måske bare til at se fedt ud, måske, og ellers farver jeg det da bare sort!! Nu har jeg så to fed liggende i underlige gule/grønne/grå farver, ved ikke lige helt hvad jeg skal finde på at farve dem med, for at få noget brugbart ud af det.
Et sidste billede, af noget hjemmespundet, det skulle ligne coils, er bestemt ikke skrap til det 
The first rule of holes: when you’re in one, stop digging.
-Molly Ivins
Så er der kommet nye bøger ind af døren. Igen har jeg valgt at købe dem på engelsk, det må være min måde at vedligeholde og udfordre mit engelsk på, det går ikke så stærkt som at læse bøgerne på dansk, men hvad gør det?
Efter min lidt dårlige oplevelse med at bestille støvler på en engelsk hjemmeside, og derefter at få dem tilsendt fra Kina, med told osv. som følge, var jeg blevet forsigtig. Så da jeg fandt en hjemmeside på dansk, mailede jeg alligevel til dem, om varerne blev sendt fra Danmark, eller hvad. De svarede pænt tilbage at de var sendt fra et lager uden for EU, men at der var betalt told, så ingen problemer der. Jeg bestilte så lidt CD´er , bøger, og en enkelt DVD serie ( True Blood ). Da der så dumpede en told opkrævning ind af min brevsprække, havde jeg altså bøvl med at trække vejret! Kontaktede straks CD WOW, hvor det hele var bestilt, de mailede tilbage at jeg bare kunne returnere den, for jeg havde dæleme ikke tænkt mig at betale mere i told og skatter, end DVD ´en reelt havde kostet i første omgang. Det var midt i februar jeg sende den retur, eller rettere nægtede at tage imod den. Jeg har modtaget alle mine varer i fin stand, men jeg mangler stadig at få penge for min DVD, men mon ikke det snart går i orden. Hvis jeg igen bestiller ved CD WOW, gør jeg det i små portioner, for på et tidspunkt, var jeg virkeligt i tvivl om jeg overhovedet ville modtage mine varer, men efter 3-4 uger er det hele dukket op. Og jeg kan godt være tålmodig når det er til deres priser.
Jeg havde ledt efter lidt nye science fiction bøger, og faldt over en kvindelig forfatter som kalder sig Robin Hobb. Hun har skrevet under flere dæk navne, men hedder Margaret Astrid Lindholm Ogden. Jeg faldt lidt for hendes finurlighed med at skrive 3 bøger som hører sammen, men som er en del af en større helhed. Indtil videre er der 5 serier af 3 bøger, og to er allerede skrevet til sjette serie.
Der er nogle utroligt flotte illustrationer på bøgerne. Havde jeg været lidt yngre, kunne den her drage nemt have være endt som tatovering på min ryg, er ret syg med drager, så er det jo lidt surt at man er født i kaninens tegn!
Efter at have læst Twilight Sagaen, måtte jeg også lige have “The Host” af Stephenie Meyer. Nu skulle der være læse stof til et stykke tid.
Lørdag aften var vi inde og se Avatar igen, denne gang i 3D. Vi havde valgt biografen i Sønderborg, hvilket vi nok ikke skulle have gjort.
Det var med lidt blandede følelser jeg kom ud derfra, og den samme fornemmelse havde dem jeg havde været inde og se den med, vi har alle været inde og se den tidligere i Kolding Biocenter, så vi havde alle sammen noget at sammenligne med.
For at starte et sted, så var brillerne ikke just behagelige at have på og synfeltet var meget lille. Når scenerne i filmen blev lidt hurtige, havde det en tendens til at blive lidt sløret det hele. Der er højst sansynligt en masse fif til at få den bedste oplevelse ud af 3D, som at sidde det rigtige sted i biografen osv, ting som jeg endnu ikke har sat mig ind i. Og om det havde gjort den store forskel i Sønderborg Kinorama, er måske tvivlsomt. Kinorama har ikke den bedste komfort, der er lettere indelukket i biografen, jeg syntes jeg lugtede af røg da jeg kom hjem, læredet sidder højt i forhold til puplikum, så man sidder underligt med hovedet for at følge filmen, hvilket gav en ordentlig hovedpine. Nu er det altså ikke bare fordi jeg vil brokke mig, siger bare hvordan jeg oplevede det. Det er heller ikke altid jeg har haft de bedste oplevelser med Kolding Biocenter, for nogle måneder siden, var jeg med en veninde inde og se “pigen der legede med ilden”, der var store lydproblemer, og filmen hoppede op og ned på læredet. Efter filmen henvende vi os ved skranken, og fortalte på en sober måde om vores oplevelser, så de kunne rette det til næste fremvisning, hvorpå der kom en mand og nærmest svinede os til, at de ikke havde haft problemer før, og at de andre i salen ikke havde sagt noget omkring det vi nævnte. Vi gik meget betuttet derfra, undrende, og fandt senere ud af at det var selve ejeren vi havde snakket med. At en fremvisning kan gå galt, det er vel hvad der sker, oder was? Og så trænger deres møblement snart til at blive renset, man hænger snart fast til hovedstøtten.
Som for-film i Sønderborg Kinorama, blev der vidst “Alice i Eventyrland”, jeg er ikke vild med at se for-film, jeg vil overraskes!!! Men for-filmene var i 3D, så jeg hang på, og nu for at have noget at sammenligne med Sønderborg Kinorama, så overejer jeg om vi skal ind og se ” Alice i Eventyrland” i Odense, men de har to biografer, hvilken skal man vælge??
Har fået hæftet ender på et par ting der har ligget, indrømmet jeg er ikke tosset med at hæfte ender, og tørklædet har da også lagt i mindst et halvt år, lidt pinligt. Men hurra nu har jeg fået det gjort, sørme ja.
Tørklædet er strikket efter en Ravelry opskrift der hedder Edgar , linket er til Ravelry. Opskriften er simpel, men giver (synes jeg) et godt udtryk i garn der har farveskift. Garnet er hverken Noro, Kunstgarn eller Kauni, næ nej, det er Tantens (her omtaler jeg mig selv) eget hjemmespundne garn, af disse fibre , 60% merino og 40% silke, det er bare så blødt.
Der er lige plads til en pung og en mobil telefon i den lille taske, jeg overvejer at sy et foer til den, så der kan komme en lynlås i. Håndtagene er strømpepinde str 5,5, jeg brugte dem alligevel aldrig. Tasken er hæklet i rester fra mine huer, tove garn, og gotlænder garn.
Sammen med en veninde var jeg en tur i kolding storcenter, der var de sødeste strikkede veste i bomuld. Sådan en kunne jeg da sagtens selv strikke, jeg glemte vidst bare at tage højde for min egen størrelse, det her minder mest om en størrelse 16, men mon ikke jeg finder en der kan bruge den, og jeg må på den igen, for en vest vil jeg have, og gerne flere!
Jeg kan ikke stå for franske anemoner, nu står der et bund i min vase, sammen med lyserøde ranunkler. Jeg glæder mig til forår, men har stadig god tålmodighed, elsker vinter, og er ikke ked af at det stadig sner uden for. Men det skal også siges, at jeg ikke skal ud på cyklen om morgenen, jeg har det så særdeles bekvemt med bilen. Da jeg var post var det en anden sag, sne og frost, nej tak! I dag lavede jeg et vædemål med min mor, om hvornår vinteren slipper og det sidste sne er smeltet, min mor sagde midt i marts, jeg sagde første april.. Vejrudsigten her til aften melder kun om mere vinter, så det bliver spændende.
Vi var en tur på landet i går, ude og få en kop kaffe ved et vennepar. En i hendes familie har får, og jeg havde på et tidspunkt nævnt at jeg gerne ville have lidt uld, hvis det kunne lade sig gøre. I går fik jeg så en stor sæk med hjem. Men da jeg kiggede i den, var jeg meget i tvivl om det kunne bruges, der var meget halm og skidt i det.
Men efter at have vendt det ud på sneen herude, fik jeg fisket lidt fra, der har lidt potentiale. Der var koldt derude, men dejligt med fugle sang, de lader sig ikke slå ud af lidt sne vejr. En ting der da også var positiv ved at sortere uld i frostvejr, er at diverse prutter er stiv frosne, og en del nemmere at fjerne i den tilstand.
Her er hele baluljen.
Her er det jeg har sorteret fra. Nu skal der bare vaskes og vaskes endnu engang!
Som mange strikkere ved, er bogen “Strik a la carte” af Marianne Isager, temmelig svær at få fat i. Den bliver ikke udgivet mere, så hvis man skal have et eksemplar, må man finde et brugt. En venlig sjæl som selv havde søgt efter bogen, stod pludselig med to der gerne ville sælge deres eksemplar, jeg var så heldig at kunne købe det ene.
Japan bogen, har jeg fået i gave på et tidspunkt. Og nu er det blevet tid til at strikke noget fra den.
Jeg er gået i gang med rismarker. Hvis jeg ikke havde begyndt med den forkerte størrelse, havde jeg for længst været færdig med det første forstykke. Der er kun to størrelser at vælge i mellem, og jeg var så optimistisk at tro jeg kunne være i den lille. Når jeg når op til ærmet, må det vise sig om jeg kan være i den størrelse hun kalder for mellem. Og hvis ikke er det noget møg, da en slankekur ikke engang ville kunne hjælpe på det, min barm er efterhånden ekspanderet til en størrelse, som slet ikke passer til min krops bygning, altså hvis du spørger mig. Mon ikke jeg kunne bortadoptere lidt til dem der mangler? Nok om mit frontparti.
Rismarker er indtil videre sjov at strikke, det bliver aldrig kedeligt, fordi man hele tiden veksler mellem farverne. Der strikkes kun med en farve ad gangen, så hvis du er lige så dårlig til at strikke med flere farver ad gangen som jeg, skal du ikke fortvivle med dette projekt, det er lige at gå til.
