Ubuden gæst

I den tid vi har haft kattegård til vores katte, har vi været udsat for lidt af hvert. Ixor stak i en længere periode af, indtil vi fik sat en stopper for det, ved at sætte en vinkel på hegnet, så han ikke kunne komme hen over. Er blevet vækket om natten, ved at en hund stod og gøede ind i kattegården, den råbte jeg så højt af, at Morten næsten tog sit gode tøj og gik. Det sidste halve år, har der så været en kat der kommer, om natten, og synger store serenader, mens vores katte bare sidder og kigger uforstående. I nat var den så gal igen, efter at have jaget den væk flere gange, og igen var på vej op for at jage den væk, stod den ikke uden for kattegården, men med hele hovedet  nede i madskålen, inde i bryggerset!

Han var slet ikke bange, ret så kælen, og kunne ikke helt forstå hvorfor jeg skubbede ham ud af bryggers døren. Han gik da bare om og begyndte at synge ind af kattegården igen. Jeg har ikke sovet ret meget, lyttet til om han kunne finde på at komme ind igen.

Da vi nu her kommer hjem fra en fødselsdag, lå han lige så fint inde i stuen i en af hængekøjerne. Han er en pæn kat, dog fuld af sår af slås kampe, plus diverse teams af lopper, og tæger.

Han kommer helt sikkert igen, og så må han blive afleveret hos dyrehospitalet her i byen,,, selvom der er en her i huset, der mener at han har valgt sig en ny familie, og det er ikke mig.

kat12062010

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>