Hvor heldig kan man være?

Som mange strikkere ved, er bogen “Strik a la carte” af Marianne Isager, temmelig svær at fÃ¥ fat i. Den bliver ikke udgivet mere, sÃ¥ hvis man skal have et eksemplar, mÃ¥ man finde et brugt. En venlig sjæl som selv havde søgt efter bogen, stod pludselig med to der gerne ville sælge deres eksemplar, jeg var sÃ¥ heldig at kunne købe det ene.

Japan bogen, har jeg fået i gave på et tidspunkt. Og nu er det blevet tid til at strikke noget fra den.

Jeg er gået i gang med rismarker. Hvis jeg ikke havde begyndt med den forkerte størrelse, havde jeg for længst været færdig med det første forstykke. Der er kun to størrelser at vælge i mellem, og jeg var så optimistisk at tro jeg kunne være i den lille. Når jeg når op til ærmet, må det vise sig om jeg kan være i den størrelse hun kalder for mellem. Og hvis ikke er det noget møg, da en slankekur ikke engang ville kunne hjælpe på det, min barm er efterhånden ekspanderet til en størrelse, som slet ikke passer til min krops bygning, altså hvis du spørger mig. Mon ikke jeg kunne bortadoptere lidt til dem der mangler? Nok om mit frontparti.

Rismarker er indtil videre sjov at strikke, det bliver aldrig kedeligt, fordi man hele tiden veksler mellem farverne. Der strikkes kun med en farve ad gangen, så hvis du er lige så dårlig til at strikke med flere farver ad gangen som jeg, skal du ikke fortvivle med dette projekt, det er lige at gå til.