I går aftes var vi en tur i biografen. Vi var inde og se Avatar. Nu har jeg det sådan, at når jeg ved jeg skal ind og se en film, så vil jeg ikke vide noget som helst om den, jeg vil ikke se trailers, læse anmeldelser eller på anden måde høre noget som helst om filmen. Jeg vil have overraskelsen med, at jeg sætter mig i biografstolen, og ikke aner hvad der kommer imod mig. Om Avatar, vidste jeg kun at det var en flot film, og kun billedet på plakaten havde afsløret et ansigt, af et væsen som bestemt ikke var menneske.
Det er en storslået film, meget! Den har mange parraleller til vores verdenshistorie, både med hensyn til et naturfolk der nedkæmpes, og måden vi burde have behandlet vores planet på. Der er eller var sikkert mange flere rigdomme, på og i vores jordklode, end guld, olie og ædelstene. Måske er det allerede for sent for os? Selvom det er noget der i vores tid er utænkeligt, at finde andre planeter, andre livsformer, er det noget filmen ligger op til, noget vi bør tage stilling til. At vi ikke giver os selv lov til at ødelægge andre kloder på samme måde, som vi har gjort med Jorden, vores egoisme, og selvretfærdige holdning til at tage det vi mener tilhører os!
Når jeg siger storslået film, er det ikke kun indholdet. Men også den fantastiske verden den ligger for vores fødder, som virker så utroligt virkeligt. Det er sciense fiction film på allerhøjeste plan. Smuk, smuk film.
