Silke tørklædet

Så er både Julen og Nytåret godt overstået. Det er såmænd gået stille og roligt, ingen vilde fester eller tømmermænd.

Jeg har som så tit før overvejet at få afsluttet nogle af de projekter, der har ligget i hjørnerne i en tid. Det må være mit vane-nytårs fortsæt, hvis man kan kalde det det. Lad os nu se hvor længe det holder denne gang..

Men jeg fik da fikseret det silketørklæde, som har lagt siden Juli måned. Det har en god størrelse, og skal nok blive brugt meget i den her kulde. Desværre er farverne løbet sammen nogle steder.

silkefarve0301201001

silkefarve0301201002

Mit første håndarbejde i år, er denne hat, som jeg har haft lidt et hyr med, at få som jeg ville have den. Hatten er den hat som Bella har på, på La Push stranden i Twilight, og selvfølgelig lå opskriften på Ravelry. Så var det bare lige mig der skulle til at forstå hvad der står i en engelsk hækleopskrift.

Jeg fandt to opskrifter, en der er starten fra toppen, og en der startes i kanten forneden. Hvis den skal være magen til den som Bella har på i filmen, skal den startes fra toppen, hvilket efter min mening også er langt det nemmeste. Den er hurtigt lavet, hvis man ikke som jeg trævler op igen og igen. Først fordi jeg ikke synes at hatten blev tæt nok, der var for meget mellemrum mellem stangmaskerne. Efter nogle forskellige forsøg med forskellige størrelser hæklenåle, og garn typer, kom jeg frem til to tråde Tove garn fra Sandnes, noget der lå på lageret, og hæklenål nummer 4. Hvor der i opskriften er hæklet 5 omgange inden “rillen” bliver hæklet, har jeg hæklet 6 omgange, for at den kan nå lidt ned over ørerne. Jeg er stadig ikke helt tilfreds med resultatet, så jeg påbegynder nok en til, måske med en tråd Tove, og en tråd Alpaca. Da jeg ikke har fulgt nogle af opskrifterne slavisk, vil jeg ikke linke til dem, måske ligger jeg mine egne notater herind, når nummer to er færdig.

Først et billede af hatten fra filmen, Bella har den ikke trukket ned over ørerne som jeg har.

Bella hat

Og beklager billederne, men jeg er ikke den fødte hatte model.

Strik0301201001

Strik0301201002

Der er brugt 75 gram garn til den.

3 tanker om "Silke tørklædet"

  1. Laila hvis du gider arbejde mere med det, kan du give den inderste firkant og kattene en ny gang gutta og så male firkanten i en farve der dækker “fejlene” du kan også smelte en gang bivoks og male den gra firkant med det. Når det er tørt og stift kan du knække voksen som en slags krakkelering og male med den lilla ovenpå. Så vil den grå bund stå der hvor voksen er hel og den lilla trække ned hvor voksen er knækket.

  2. Tak Lulle :)

    Og tak for de gode råd Kirsten, tror bare jeg bruger det som det er. Måske laver jeg et nyt på et tidspunkt :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>