I går var der det dejligste vejr her, og det bød til at komme ud. Haven er som sædvanligt lidt forsømt. Nu er stilladset endeligt kommet væk, det er virkeligt rart, det larmede helt vildt, både når det blæste, men også når regnen dryppede på det, der har været mange nætter med dårlig søvn på den konto. Nu er det væk, og det gav endnu mere lyst til at komme ud og lave noget. For et par uger siden, solgte føtex ud af deres tulipaner, mener de var sat helt ned til 12 kroner posen, så jeg købte et par poser. Egentligt skulle de i jorden et sted i forhaven, hvor jeg er i gang med at lave bedene om til surbundsbed. Men tiden er ved at rende fra mig, så de må nøjes med et par potter i år.
I en af potterne var de her to snegle krøbet i ly for vinteren. Jeg ved ikke hvilken slags det er, men striberne redede dem altså, synes faktisk de er smukke. De blev gelændet over i hækken.
Jeg har ikke et lager af potter, så de her måtte gå an.
De kommer til at stå tæt i potterne, alt for tæt, og de kommer slet ikke dybt nok ned. Men det er enten det, eller at ligge i posen. Nu må tiden vise om de kan klare sig med dette, jeg håber det.
De skal nok komme Laila og du kunne nu også sagtens have smidt dem i haven, det eneste der ville ske ved det er bare at de måske kommer lidt senenre.
Bedet hvor de skal ligge, er ikke helt klart endnu. Jeg er vidst lidt langsom, for nu er det tredje år jeg er igang med det bed. Men måske næste år