Her og der og alle vegne.

Den her blæsende januar, gør min krop så tung så tung, og sindet også. Utilstrækkelighed på alle de fronter, hvor jeg burde være stærk og aktiv, gør mig endnu tungere. Jeg burde være her og der og alle vegne. Men jeg kan ikke. Prøver at glædes over de små ting jeg får gjort, selvom det er de store armbevægelser der skal til, for at få bjerget af opgaver til at flytte sig. I stedet mosler jeg det store bjerg foran mig. Men sådan må det være for en tid. Jeg må lige nu, forvisse mig om at det bliver anderledes, og selvfølgelig gør det det. Det er bare at vente på lys og lyde som vil ændre alt, snart, men lige nu ikke snart nok. Lige nu vil jeg bare prøve at holde sammen på mig selv, tage bitte små skridt, og håbe på ikke at blive væltet af det blæsende januar, som lige om lidt bliver til februar. Og måske en lille forsmag på noget lysere og nemmere fordøjeligt. Imens kan fornemmelsen som ødselhed og spild ikke fortrænges, spild af tid, af at være fastfrosset i den her tunghed. Samvittighed der sidder på skulderen og hvisker, igen og igen, alt det der burde gøre her og der og alle vegne. 

  

En tanke om "Her og der og alle vegne."

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>