Den har fulgt mig, når jeg har været til strikkehygge rundt omkring, jeg tog kun den med, så var jeg tvangsindlagt til at strikke på den. Til sidst blev det lidt pinligt, da der kom sjove udtalelser, fra folk som havde set den en del gange
Nu er den færdig, hæftet og det hele. Nu mangler den bare en tur i vaskemaskinen, og så skal jeg nok få lagt billeder ind, hvor jeg har den på. Den blev lidt kortere end beregnet, så jeg skal bestemt have et par leggins under, eller jeans.
Nu er næste skridt at tage det næste projekt, som jeg har haft liggende i længe, der er nok at vælge i mellem! Men hvor er det rart at denne er færdig, og jeg faktisk synes resultatet er ok.
Fimsen, eller Zahara som hun jo hedder, nyder skyggen under en Hosta, mens vi endnu havde godt vejr. Tror Sankt Hans aften i morgen, bliver en våd oplevelse.
Ixor har fået nye venner. Ixor er i det hele taget så god ved alle, og synes at passe på at de nye beboere, kom sikkert ind i deres nye logi.
Jeg har fået en hel lille familie af Vinbjergsnegle. De er så smukke, synes jeg. En lille klat pink neglelak på huset, så jeg kan kende dem
En af dværg Wyandotterne har rugget på æg, der er kommet seks kyllinger ud af det. Jeg var helt nervøs for at hun ikke kunne rette hendes ben ud igen, hun lå bare total i spagat. Men da alle kyllinger var klækket, kom hun tilbage i normal positur
Når man er en dværghøne, er det ikke nemt at have alle kyllinger under sig på samme tid, dukker der to under fjerene foran, kommer der to ud bagved