Lille hjælper

Jeg tror ikke jeg har præsenteret lille Molly, her på bloggen endnu. Det er da på tide, da hun allerede er over et år. Fik hende fra en kollage forrige sommerferie. Hun var et lille myr, og vi drillede hende med, om hun aldrig skulle være større. Det blev hun så, dog ikke i højde og længde, men i bredden, en lille tyksak. Hun er med i alt, render gerne med over til hønsene, eller med rundt i haven.. I dag har hun hjulpet med at karte uld.

 

Og sådan ser man ud bagefter, når man er træt.

  

Marathon i spartelmasse. 

  
Det her har været en del af mit liv, og andre i mit liv, det sidste halve år. Hvor ville det være nemt at trække på skuldrene, og ikke gå op i finish, men sådan er jeg ikke. Jeg ser det bagefter, så derfor slibes og spartles der stadig. Lidt af gangen, fysikken skal kunne følge med, så det tager tid. Men det er der ingen der kan se bagefter, lyder et klogt ordsprog. Det virker næsten uvirkeligt at der på et tidspunkt både vil være tapet og maling, på lofter og vægge.