Slutspurt på 2010

Der mangler lige et par projekter, før jeg kan prale med at have lavet 12 projekter i 2010. Her er de så, lettere forsinket.

September projektet.

Sjalet hedder Seraphina´s Shawl , (Ravelry link). Det er hæklet i en tyk rustik silke, som BC garn på et tidspunkt solgte. Jeg var nok med til at hamstre det sidste de havde på lager, da de solgte det meget billigt ud. Kvaliteten kan diskuteres, og det er nok den der  har gjort at de ikke ønskede, at have den på lager mere. Der er meget skidt i silken, men sådan set ikke mere end man er vandt til fra Noro, og det betaler vi jo gladeligt mange penge for. Og så er det lidt skrøbeligt spundet, så man skal ikke rykke alt for hårdt i det. Men når det først er hæklet, virker det ikke som om det bare sådan går i stykker. Og så synes jeg det giver et super look, at det er så rustikt.

Farven er en sart lys blå, på billedet kan det næsten se råhvidt ud..

strik201001

strik201002

strik201003

strik201004

Oktober projektet.

Topstykket som jeg strikkede i oktober/november, har været et hit, jeg synes den er blevet så god, og elsker farven, den er så anderledes til et topstykke. Denne gang har jeg undladet at strikke puf på ærmerne, jeg kan simpelhen ikke fylde det ud, så det ligner jeg har fået vinger. Men mon ikke jeg finder en aftager af den første jeg strikkede.

strik201005

strik201007

November projekt.

Ja jeg gik vidst lidt amok, med at strikke huer i november, ret typisk mig. Efter at have strikket to til Bjarne, en til min veninde, skulle jeg da også selv havde en. Og da sneen og kulden var værst, var jeg ret så glad for den, er ellers ikke super glad for at have hue på. Men dobbelt kant på huen, er godt til små frosne ører..

strik201008

strik201009

December projekt.

På et besøg nede hos min mor, havde jeg ikke selv et strikketøj med, og lånte hendes, hun var i gang med at strikke sokker, og der er altså et eller andet ved at strikke sokker, det er så beroligende. Så fluks mente jeg da, at Bjarne burde have udvidet bestanden af hjemmestrikkede sokker. Og til alt held havde jeg lidt strømpe garn på lager, nu er der nok nogen der griner, for jo jeg har et ret så godt assorteret lager af garn, men faktisk ikke ret meget strømpe garn, ihvertfald ikke i herre farver, tror ikke lige at lilla og røde striber vil gøre lykke der.

strik201006

Efterfølgende har jeg så været ude og købe mere strømpegarn, desværre nåede jeg det ikke inden 2010 sluttede, så det der garnstop, gælder først fra næste år, ik? :)

Når høns begynder at gale

Når hønsene begynder at gale, føler man sig en smule taget ved halen. De fine Sussex, udviklede sig til fire haner og en høne, var egentligt alle købt for at være høner. Jeg er ikke så klog i det med høns, at jeg kunne se at det var haner. Flotte er de, men fire haner er godt nok lige i overkanten. Jeg undrede mig godt nok også lidt over at de hvide høns, pludselig var så møgbeskidte hele tiden, men det forklarere jo en del, når man har fire haner hoppende rundt på én.

Her i weekenden fik de så hovedet af, det var meningen at de alle skulle lade livet. Men den største og flotteste af hanerne, blev skånet i sidste øjeblik.

hoens2101201101

Bjarne tog hovedet af dem, og jeg rappede dem, hedder det ikke det?

hoens2101201102

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget, og nu ligger de parteret i fryseren. Lår og bryst for sig, og resten af skrogene, til at koge suppe af. Jeg havde fuldstændigt glemt at veje dem, men forsøgte at veje lårene, og der stod min køkkenvægt af, som går til 2 kilo..

Det er det fineste kød, så den er nok god nok, at Sussex er en godt kød race.

hoens2101201103

Vi er åbenbart tilgivet, for de kigger ind af vinduet til os igen.

hoens2101201104