Kategoriarkiv: Snegle

UFO helt færdig

Den har fulgt mig, når jeg har været til strikkehygge rundt omkring, jeg tog kun den med, så var jeg tvangsindlagt til at strikke på den. Til sidst blev det lidt pinligt, da der kom sjove udtalelser, fra folk som havde set den en del gange :)

Nu er den færdig, hæftet og det hele. Nu mangler den bare en tur i vaskemaskinen, og så skal jeg nok få lagt billeder ind, hvor jeg har den på. Den blev lidt kortere end beregnet, så jeg skal bestemt have et par leggins under, eller jeans.

Nu er næste skridt at tage det næste projekt, som jeg har haft liggende i længe, der er nok at vælge i mellem! Men hvor er det rart at denne er færdig, og jeg faktisk synes resultatet er ok.

Strik-2206201301

Fimsen, eller Zahara som hun jo hedder, nyder skyggen under en Hosta, mens vi endnu havde godt vejr. Tror Sankt Hans aften i morgen, bliver en våd oplevelse.

Fimsen2013

Ixor har fået nye venner. Ixor er i det hele taget så god ved alle, og synes at passe på at de nye beboere, kom sikkert ind i deres nye logi.

Snegle201301

Jeg har fået en hel lille familie af Vinbjergsnegle. De er så smukke, synes jeg. En lille klat pink neglelak på huset, så jeg kan kende dem :)

Snegle201302

En af dværg Wyandotterne har rugget på æg, der er kommet seks kyllinger ud af det. Jeg var helt nervøs for at hun ikke kunne rette hendes ben ud igen, hun lå bare total i spagat. Men da alle kyllinger var klækket, kom hun tilbage i normal positur ;)

Skruk3juni20131

Når man er en dværghøne, er det ikke nemt at have alle kyllinger under sig på samme tid, dukker der to under fjerene foran, kommer der to ud bagved :D

Skruk3juni20132