Kategoriarkiv: Sokker

Sokker af omhu og (g)uld

Kong vinter er her endnu. Billedet er ikke fra i dag, men en af dagene hvor der stadig var godt med sne, og sørme om vi ikke skal have sne i  nat igen.

Men smukt er det, der hvor vandet fryser til is, der hvor vand-pumpen stadig forsøger at holde et åndehul fri til fiskene.

Vinter0502201302

Vinter0502201301

 Det er som sædvanligt ikke nemt at tage billeder, når man har en kat i nærheden. Ixor har godkendt sokkerne, og mener at billederne med ham på er de pæneste!

Sokker af billigt garn nede fra den lokale brugs. Kommer der sjældent, og følte næsten jeg havde vundet i lotto den første gang  jeg kom derind, at de havde sat deres strømpegarn ned med 50%. Hvor heldig må man være? :)

De er faktisk strikket af to farver, selvom det kan være svært at se. En blå-mylder farvet garn, og den lidt mere farverige mylder garn, i striber af 8 omgange af hver.

Strik-0202201301

Strik-0202201302

Strik-0202201303

Strik-0202201304

Kilen bagpå, hvor jeg har taget ud, ser en del pænere ud i virkeligheden, måtte jo lige skynde mig at skyde et billede, uden kat..

Strik-0202201305

Regia Sock Yarn, måske sandstorm udgaven, er ikke sikker længere, sådan lidt Firestarter inspireret, ( find opskrift på Ravelry ).

Strik-0202201306

Strik-0202201307

Skønt garn foræret af Britt. Igen Firestarter snoninger. De passer næsten i striberne, det kan jeg nu godt lide.

Strik-0202201308

Strik-0202201309

Strik-0202201310

 

Lilla regnbue

Langt om længe her fra kanten. Et par sokker færdige, helt færdige! Det var lige før de havde taget strikkelysten fra mig, de er blevet strikket om og om og om, både pga at jeg absolut ville strikke fra tåen og op, selvom jeg ikke kunne huske hvordan, og fordi jeg ville have striberne skulle passe. Det resulterede i garn der ikke kunne trevles op i længere, da det er et´trådet garn, så en del gik til spilde. Striberne kom aldrig til at passe, de passer på den første del af foden, og så går det galt. Nå men de skal nok blive brugt til vinter, varme er de, og går helt op til knæet. Nu er jeg bare spændt på om forbandelsen fortsætter, og jeg finder dem som en filtet bold i vaskemaskinen efter vask :D

Garnet er købt ved Getknitted i england, og hedder Lang Jawoll Magic Degrade – Sock Yarn, desværre kunne jeg intet steds se at det var en´trådet garn, for så havde jeg aldrig købt det.

Samtidigt købte jeg de firkantede KnitPro strømpe pinde, de er meget dejlige at strikke med, jeg føler der er mere hold på arbejdet, og at jeg af en eller anden grund ikke spænder så meget, men indtil videre har jeg også knækket 3 stk, godt jeg købte to set ;)

Strik2608201201

Billedet er fra terrassen, af en af zink baljerne. Havde en masse underlige rester af sommerblomster, dem hældte jeg sammen i et glas, og fordelte i fire baljer, det bestemt ikke sidste gang jeg gør det, de har været så søde hele sommeren igennem, og stadig er der blomster på vej.

Strik2608201202

Strik2608201203

Lige et glimt af vandet i haven. Man må nyde det, når der er 5 minutters ophold i vejret. Fiskene gemmer sig, fiskehejren har været lidt for meget på besøg på det sidste…

Haven201201

Striber

Sjovt nok keder det mig ikke endnu, at strikke sokker. Koncentrationen er der ikke rigtigt for tiden, til at strikke andet, men jeg håber det snart kommer igen. Der er en del der ligger og venter..

Begge par er strikket af rester. Det lilla/ grå par er til mig selv, og det blå/ limefarvet er til en veninde, og bedre sent end aldrig ik!? :D

strik2303201101

strik2303201102

strik2303201103

strik2303201104

Januar projekt 2011

Der står sokker på programmet, igen i str 46. Som en veninde sagde, “det må være kærlighed”, når man strikker sokker til str. 46, hehe. Billederne er lidt mørke, jeg har opgivet at vente på en lysere dag, til at tage billeder. Tror jeg blev lige så snydt som solsorten, der sad og sang den ene morgen, at der kom sne og vinter igen, solsorten er tavs igen, jeg prøver på at være tålmodig, men længes efter sol og varme.

strik1702201101strik1702201102strik1702201103strik1702201104

Tå op.

Sokke-vejr, det er det stadig udenfor. Og mine gamle sokker strikket af Kvickly´s strømpegarn, er ved at være godt slidte. Ikke slidt hul i, men vasket så mange gange, at ulden er ved at være væk, kun akrylen er tilbage. Der måtte nye til.

strik0913

strik0912

Det er første gang jeg strikker tå op sokker, startet i tåen og sluttet i ribben for oven. Det er også første gang jeg laver snoninger, voila!