Lille hjælper

Jeg tror ikke jeg har præsenteret lille Molly, her på bloggen endnu. Det er da på tide, da hun allerede er over et år. Fik hende fra en kollage forrige sommerferie. Hun var et lille myr, og vi drillede hende med, om hun aldrig skulle være større. Det blev hun så, dog ikke i højde og længde, men i bredden, en lille tyksak. Hun er med i alt, render gerne med over til hønsene, eller med rundt i haven.. I dag har hun hjulpet med at karte uld.

 

Og sådan ser man ud bagefter, når man er træt.

  

Marathon i spartelmasse. 

  
Det her har været en del af mit liv, og andre i mit liv, det sidste halve år. Hvor ville det være nemt at trække på skuldrene, og ikke gå op i finish, men sådan er jeg ikke. Jeg ser det bagefter, så derfor slibes og spartles der stadig. Lidt af gangen, fysikken skal kunne følge med, så det tager tid. Men det er der ingen der kan se bagefter, lyder et klogt ordsprog. Det virker næsten uvirkeligt at der på et tidspunkt både vil være tapet og maling, på lofter og vægge. 

Her og der og alle vegne.

Den her blæsende januar, gør min krop så tung så tung, og sindet også. Utilstrækkelighed på alle de fronter, hvor jeg burde være stærk og aktiv, gør mig endnu tungere. Jeg burde være her og der og alle vegne. Men jeg kan ikke. Prøver at glædes over de små ting jeg får gjort, selvom det er de store armbevægelser der skal til, for at få bjerget af opgaver til at flytte sig. I stedet mosler jeg det store bjerg foran mig. Men sådan må det være for en tid. Jeg må lige nu, forvisse mig om at det bliver anderledes, og selvfølgelig gør det det. Det er bare at vente på lys og lyde som vil ændre alt, snart, men lige nu ikke snart nok. Lige nu vil jeg bare prøve at holde sammen på mig selv, tage bitte små skridt, og håbe på ikke at blive væltet af det blæsende januar, som lige om lidt bliver til februar. Og måske en lille forsmag på noget lysere og nemmere fordøjeligt. Imens kan fornemmelsen som ødselhed og spild ikke fortrænges, spild af tid, af at være fastfrosset i den her tunghed. Samvittighed der sidder på skulderen og hvisker, igen og igen, alt det der burde gøre her og der og alle vegne. 

  

Ny terrasse.

Efter haglvejret måtte vi igang med udbedring af skaderne.

20140609-155013-57013894.jpg
Der blev pillet tag ned.

20140609-155041-57041557.jpg
Der blev malet.

20140609-155111-57071045.jpg
Der blev sat nyt tag op.

Der var vidst en lille tur i IKEA, hvor jeg ikke ville give op, og jagede rundt med en medarbejder til hun fandt de hvide ampler der hænger oppe under taget. Der blev vidst også lige købt lidt hyggelys, en farsdags-gave.
Og så blev det hele indviet lørdag til det bedste sommervejr man kan tænke sig.

20140609-155253-57173129.jpg

7-9-13 og bank under bordet

Her på matriklen er alle kyllingerne stadig i god behold.
Med farer som ræve, skader, krager og katte, er det dejligt at vi ikke har mistet nogen. Kyllinger og katte synes enda at have vænnet sig til hinanden. Vi må håbe det gode venskab fortsætter.
Her ligger Simba og Kanna og kigger nysgerrigt.

20140603-140913-50953983.jpg

Hygge Buddha

Efter Zahara ikke er mere, er det tydeligt at hendes store søn savner hende. Jeg prøver at snakke så meget med ham som muligt. Og heldigvis synes han det er smadder hyggeligt, at bare ligge ved mig når jeg strikker. Pyt med at mine ben er ved at dø af de ti kilo kat.
Der strikkes Still light.

20140528-185553-68153343.jpg

20140528-185552-68152591.jpg

20140528-185552-68152128.jpg

20140528-185553-68153029.jpg

Ej spejderhagl

Natten til i går blev vi vækket af en øredøvende larm. Hagl! Store hagl. På størrelse med en to krone. Styrtende ned fra himlen ødelagde de taget på den overdækkede terrasse. Haven fik også tæsk, og kommer til at vidne om uvejret resten af sommeren.
Terrassen på over 200 kvm havde jeg fejet dagen før, spildt arbejde må man sige.

20140524-091248-33168212.jpg

20140524-091248-33168801.jpg

20140524-091247-33167224.jpg

20140524-091249-33169924.jpg

20140524-091249-33169570.jpg

20140524-091247-33167716.jpg

20140524-091250-33170475.jpg