Den 3 august tog vi flyveren til Island, og med bil til Reykjavik. Når man lander på Island, kan man starte med at sætte tiden to timer frem, det gør så at man først er sulten hen ved ni tiden 
Vores hotel var egentligt det meget centrale Skjaldbreid, men det var overbooked, så vi blev henvist til hotel Plaza, som ligger lidt tættere på Reykjavik havn. Det er et nyere hotel, som har værelser med udsigt over havnen, vi fik dog udsigt til en hvid væg, som var nabo bygningen, hvilket vi dog fik meget sjov ud af, når vi kom tilbage til hotelværelset om aftenen, at “the Wall” stadig var der!
Reykjavik er ikke en stor-by i den forstand, så alt er i nogenlunde rækkevidde på gå-ben. Gå-gaden blev vandret tyndt, og en del af de restauranter der ligger i nærheden af hotellet blev afprøvet. Vi var specielt vilde med “Tapas”, som vi var på den første aften, sammen med et Islandsk vennepar. Tapas er en lille hyggelig restaurant i kælder omgivelser, med små menuer i en´ menu. Bland andet fik jeg prøvet marineret Puffin, det var først bagefter at jeg fandt ud af at det var en søpapegøje (Lunde) som har det kæreste udseende, jeg havde spist, men den smagte nu godt.
Ellers vil jeg fremhæve Austur, Fish Market og Gata restarant i Reykjavik, som nogle af de bedste spise oplevelser, og måske give en lille advarsel mod La Primavera. Vi var naturligvis også på restaurant Perlen, som har en fantastisk udsigt, hele restauranten drejer rundt, jeg mener at det tog ca 2 timer at nå hele udsigten rundt. Og det bør nok være for udsigten at man kommer der 
Her er det kuplen af “Perlen”.
Selvom vi kun havde tre dage til sightseeing sammen, nåede vi både “the golden triangle” som består af Geisere, Gulfoss og Þingvellir. Og en tur syd på til Kerið Krateret, Mýrdalsjökull Gletscheren, og Skógafoss Vandfaldet. Og til slut, en dag i den blå lagune.
Dag 1.
Vi var selv kørende, så vi gjorde et stop på vejen.
Her havde vi en flot udsigt over Pingvallavatn. Og et lille byg selv projekt
———————
Þingvellir ligger der hvor brudlinjen er mellem den nordamerikanske og den europæiske tektoniske plade. Man føler sig meget lille i disse omgivelser, eller måske burde jeg sige også her i disse omgivelser, for hele den Islandske natur gør at man føler sig som en lille bitte ting i en gigantisk natur.
De ser så små ud klipperne på billedet, men der er altså laaangt ned.
————————
Hvis jeg husker rigtigt hedder denne Geyser Strokkur. Dette var et stort område med store og små Geisere, nogle var helt stilfærdige, dog livsfarlige at falde i, med vand temperaturer på kogepunktet, og så denne som med minutters mellemrum skød en søjle af meget varmt vand i vejret. Jeg tror dog aldrig jeg vender mig til lugten af Geiserne, lugten af rådne æg.
—————————-
Gullfoss vandfaldet er enormt frygtindgydende, de enorme kræfter der er på spil der, er slet ikke til at forstå. Men samtidigt utroligt smukt, og med det gode vejr vi havde (også) den dag, fik vi en smuk gåtur langs vandet, med alle regnbuens farver som udsigt.
Man bliver våd, selvom solen skinner.
————————
Der er intet underligt i at se får gå frit rundt på Island, og hermed mener jeg så frit at de kan gå helt ude på vejen, så der kommer man med 90 klm i timen, og så står der en flok får ved vejen. De virker nu ret trafik sikre, de er hurtige til at komme over vejen, mon de har lært lektien?
Dag 2.
Kerið Krateret
Krateret er fra en vulkan, det er et utroligt smukt sted. Krateret skulle være op til 55 meter dyb, og 270 meter over til den anden side.
Der var en lettere vej ned til bunden, men hvorfor tage den?
—————–
Her kan man lige ane Gletscheren Myrdalsjökulls.
Gletscheren er stadig dækket af en del aske, efter de store vulkan udbrud i 2010.
Vi havde bestemt ikke det bedst fodtøj på, til en gåtur på gletscheren, men det afholdt os ikke fra at tage en lille tur. Og mens vi stod der på isen, kom et ekspeditions hold forbi, med det helt rigtige udstyr, tøj, støvler og pig-sko bundet fast på deres såler. Men med deres kammerat humpende under armen, med en ordentlig flænge i buksebenet, og en bandage på.
Man føler sig lille.
Der er de mest fantastiske figurer i isen.
…………………….
Efter gletscheren, kørte vi igen op i landet, og kom forbi vandfaldet Skógar. Gullfoss og Skógar er to vidt forskellige vandfald, ikke at Skógar ikke er voldsomt, men det er smukkere på en eller anden facon.
Der er vildt mange trappetrin op til toppen, vi talte dem, men jeg kan desværre ikke huske resultatet, men har kunnet google´t mig frem til 382 trin. Så jeg var ikke bare målløs over udsigten, men også “åndeløs” over at komme op af trapperne.
Vi sad længe og kiggede på udsigten her.
Og så fik jeg jagtet lidt får, og fik da også taget et billede.
Dette er et billede taget nede hvor vandfaldet ender. Også her ligger der tynger af aske fra udbruddet i 2010.
…………………..
En af de sidste dage var jeg alene afsted, og besluttede mig for at tage på en hval tur. Der var mange der tilbød hval ture, jeg valgte at tage med Elding, et familie drevet foretagende. Først fik vi set Puffin´s, altså sådan en som jeg havde spist først på ugen. Det var måske ikke den bedste tanke at have, når man stod og så på de små søde papegøjer, flyve rundt.
Jeg forsøgte ihærdigt at få et billede af de hvaler vi så, det var ikke som nogen måske forventer et stort skue af hvaler, men en ihærdig indsats af mandskabet, som først sejlede den ene vej så den anden vej, i håb om at forfølge en hval. Det var de små minkehvaler, eller som vi kalder dem vågehvaler, vi så. De var af og til oppe og snappe luft, inden de igen dykkede efter føde, og sådan en hval kan nemt være nede under vandet i 20 minutter, så man måtte være tålmodig. Men billederne er ikke blevet gode, man kan i det fjerne lige ane en plet i vandet, så jeg burde nok bare have nydt turen, i stedet for at have forsøgt at tage billeder. Så mit gode råd til dem der vil ud og se hvaler, nyd turen også selvom der ikke er ret mange hvaler, og tag godt med varmt tøj på
……………
Den sidste dag hvor vi var på tur sammen, var turen til den blå lagune. Vi tog ingen billeder inde i selve badet, selvom det er tilladt. Men her er billeder af hvordan vandet og området ser ud. Vandet er mælke agtig i farven, med et stærkt skær af lyseblå. Vandet er omkring 38 grader varmt, på 40 timer bliver hele “bassinet” filtreret på naturligvis af naturen. På bunden og på stenene ligger aflejringer af mineralerne fra vandet, som en stor del er af silica. Et stort hit var at smøre dette lidt fedtede stads i hovedet, og lade det tørre som en maske, og jeg kunne helt sikkert mærke en forskel på min eksemhud efter vi havde været der, den var mere smidig og blødere end den plejer. Men silica er ikke velegnet til håret, så man skal tage det alvorligt når de anbefaler en at putte deres gratis hårkur i håret, inden man går ud i bassinet. Med mindre man synes det er fedt, at have total vesterhavs frisure gange 20, de næste par dage.
…………
Et sidste lille pip fra turen. En af de ture jeg selv tog, var ind i butikken Fríða Frænka i Reykjavik. En genbrugs/ antik butik. Et skønt virvar af gamle ting, og hvor jeg fortrød at jeg ikke købte den gamle grønne vase jeg kiggede på, men ak hvis den nu var gået i stykker i flyverne på vej hjem.
Her stod naturligvis også et par gamle rokke, som nok aldrig blev til brugbar rok igen, men skønne er de at kigge på.
……………..
Det var lidt fra vores tur til Island. Lidt sjovt er det, at vi på intet tidspunkt har haft Islandske kroner i hænderne, at alt kan foregå med et visa kort i dag.
Lidt garn fik jeg naturligvis handlet, i en meget vel assorteret butik i gågaden, der kom en ordentlig portion Let Lopi med hjem i kufferten.. Smider lige et link til butikken her http://storkurinn.is/ .
………………..
Jeg glæder mig meget til at se Island igen en dag, forhåbentligt.
Hovedet op og benene ned. En ferie der lakker mod enden. En flytning der står for døren.
Et lille strikke projekt i gang, i hjemmespund. Han bliver vidst en lille sjov fyr når han er færdig, ( Ravelry link )
Igen lidt billeder af hvordan der ser ud her. Endnu engang ting der bare ligger, og har lagt i længe..
Nabo virksomheden, har åbenbart den fritids beskæftigelse at have bier. Så nu hvor foråret er på vej, har vi et massivt antal af bier i haven. Men det er da meget hyggeligt på en eller anden måde.. Man burde plante en æble træ´s plantage her, med alt det plads der er, og så bierne til at bestøve, den rene idyl,,, bortset fra diesel dunsten fra naboen til den anden side…
Sjovt nok keder det mig ikke endnu, at strikke sokker. Koncentrationen er der ikke rigtigt for tiden, til at strikke andet, men jeg håber det snart kommer igen. Der er en del der ligger og venter..
Begge par er strikket af rester. Det lilla/ grå par er til mig selv, og det blå/ limefarvet er til en veninde, og bedre sent end aldrig ik!? 
Lidt flere billeder fra grunden her. Jeg bør måske lige tilføje at grunden, i sin tid er blevet brugt af et nedbrydnings firma, så her ligger altså alt, alt fra toiletter til døre, vinduer og tagsten, og meget meget mere.
Og så et billede af et spor, et spor af en jæger. En jæger der har taget næsten alle vores høns og hane, der er kun en enkelt høne tilbage.
Nu ved jeg jo godt hvordan et katte pote aftryk ser ud, og jeg er faktisk lidt ked af at sige det, men det ligner nu ganske godt. Aftrykket er afsat på et vindue, dyret har sat af på vinduet på vej ned ad ruden, derfor vender det “forkert”. Men tager katte høns, det er jo et nemt bytte, og her snakker vi jo ikke om en tam kat, men en vildt levende kat, som til tider sikkert ikke har ret meget mad, men ligefrem en høne, rettere sagt 5 høns og en hane. Alle hønsene var slæbt væk, men hanen lå til dagen efter, men så var den også væk.
Vi har også tænkt mår eller mink, men deres spor er ikke så runde i faconen. Det ville ellers passe fint på vores æggetyv, at det var en mår/mink, da vi med sikkerhed ved at der er blevet stjålet æg, enda et af de plastik æg jeg havde købt, for at få hønsene til at ligge deres æg steder vi kendte til, var væk en dag, jeg håber så sandelig at det har sat sit på tværs.
Den sidste høne er ked af det, den savner selskab, og det er da også meningen at der skal nye til, vi ville bare så gerne have fanget udyret først. Så jeg ber´ til, at den snart går i fælden der er sat op.
Lidt sideløbende med strømpe strikning og valkning af taske, har jeg slået masker op i mit eget garn. Der ligger for mit vedkommende mange tanker bag, når jeg bruger det garn jeg selv har lavet, der er mange timer i det, og det skal bruges med omtanke.
Jiutepec cardiganen, har længe været en drøm at komme i gang med, men har desværre ikke haft råd til det originale garn i Noro. Garnet her er en del tyndere, så der måtte fifles med maske antal, nu må jeg se om jeg kan få resten af opskriften til at passe til garnet.
Jeg bor, jeg har tag over hovedet. Jeg fordrer ikke det store , man må nøjes så længe man har et hus andetsteds til salg, og ikke er helt på plads i sit nye liv. Jeg er tålmodig over måde, jeg nøjes og glædes over det smukke i det grimme. Jeg er elsket, det er snart forår og jeg kan klare det meste, så bare kom an!
Vi bor på en grund som har været brugt af et nedbrydnings firma, og her står rigtigt mange ting. Her er oprydnings arbejde nok til mindst 500 timer i en gummiged..
Men faktisk er der også noget smukt i forfald. Noget eventyrligt ved så enormt et rod. Og fascinerende over hvordan naturen stille og roligt fortærer.
Det er aldrig kedeligt at gå en tur på grunden, og man får altid øje på noget, man ikke lige har set på sin tur før.
Jeg har taget et utal af billeder når jeg er ude på disse ture, og vil forsøge at få lagt lidt ind en gang i mellem, en tur i vores lidt specielle univers her
Nu mangler jeg bare mod, til at stoppe den i vaskemaskinen!
Ferien er gået alt for hurtigt. Vi har haft ferie børn, både med to og fire ben.
Simba Løvernes Konge, indtog hele huset, og kørte de fem gamle Maine cooner træt i løbet af et par timer.. Han var aldeles frygtløs. Og nej selvfølgelig ligger han ikke på bordet, vel Simba!
Endelig fik jeg mit ønske opfyldt, en snemand, ehm sne-skildpadde. Synes den er så sød og sjov.
Jeg har fået spundet lidt i ferien, men dette er noget der har lagt i længe, færdigt, men ikke vundet op. Det fik jeg så gjort.
Der står sokker på programmet, igen i str 46. Som en veninde sagde, “det må være kærlighed”, når man strikker sokker til str. 46, hehe. Billederne er lidt mørke, jeg har opgivet at vente på en lysere dag, til at tage billeder. Tror jeg blev lige så snydt som solsorten, der sad og sang den ene morgen, at der kom sne og vinter igen, solsorten er tavs igen, jeg prøver på at være tålmodig, men længes efter sol og varme.
